Nyttige links

traekfaerge-skjern-engeVi har fundet en række links, som vi håber du kan finde inspiration i, når du skal planlægge, hvad du har lyst til at se og opleve under dit ophold her i Vestjylland.

Naturstyrelsen har i perioden fra 1987 til 2003 genskabt den nedre del af Skjernådalen med slyngede åløb, våde enge og søer. I Skjern Enge beskyttes et rigt plante- og dyreliv, ligesom der er skabt gode betingelser for at besøgende kan få glæde af at færdes her. Projektet har som det eneste danske naturområde fået tildelt Europa Nostra-prisen .

Skjern Enge er rig på oplevelser hvad enten man ønsker at studere det betagende fugleliv, prøve lykken med fiskestangen, sejle med kano eller vil cykle, ride eller vandre ad de mere end 20 kilometer stier, der er anlagt i naturområdet. Området besøges årligt af flere tusinde turister, der ønsker at opleve de vidtstrakte enge, den høje himmel og Danmarks eneste floddelta.

Naturstyrelsen
På Naturstyrelsens link finder du alle de oplysninger du kunne tænkes af have spørgsmål til.

http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturguider/skjern-enge/

Ringkøbing Skjern museum
består af 14 forskellige museer, som har en hel masse at byde på. Deres informationsmateriale finder du i hæfter Levende historie, som udgives hvert år. Her finder du bl.a. åbningstider, priser og beliggenhed.

http://www.levendehistorie.dk/

Abelines Gaard
er en gammel strandfogedgård, som er bygget 1854-1871 af Abelines svigerfar. I 1890 flytter Abeline ind på gården som nygift svigerdatter, og hun bliver boende til sin død i 1957.

Ved et besøg på Abelines Gaard vil I opleve gården, som den så ud, da Abeline boede der.

http://www.levendehistorie.dk/Forside-3.aspx#.VEzv3ct0wdU

Hattemagerhuset – Tarms ældste hus!
Når I besøger Hattemagerhuset, får I et indblik i hverdagslivet i gamle dage. På et lille husmandssted som Hattemagerhuset, var der mange gøremål hver dag, for at holde huset varmt, sørge for mad og vedligeholde ude og inde. Vi viser jer, hvordan man gjorde, når vi laver mad på det åbne ildsted, bager brød i den lille stenovn, kærner lækkert smør, snitter flotte knive, hugger brænde til bålet og ordner haven. Og I kan selvfølgelig være med til det hele!

http://www.levendehistorie.dk/Forside-12.aspx#.VEzwo8t0wdU

Velkommen til Fahl Kro
I løbet af 2014 genopbygger Ringkøbing- Skjern Museum Fahl Kro, der brændte i efteråret 2013.

De ydre facader af den gamle kro fra 1856 bliver rekonstrueret i oprindelig stil, og krostuen, som slap nådigt fra branden vil ligeledes stå intakt. De øvrige faciliteter til udstilling, køkken, entre mv. vil blive genopbygget, så det bedre tilgodeser nutidens behov. Fahl Kro forventes at blive genopbygget i løbet af 2014, så den står klar til åbning i 2015.

http://www.levendehistorie.dk/Forside-9.aspx#.VEzw48t0wdU

Skjern Vindmølle
I 1872 bliver møllen bygget i Albæk – lidt øst for Skjern. Da jernbanen i 1875 kommer til Skjern, trækker det folk til. Så i 1882 flytter man møllen til Skjern, hvor han opfører den lige over for stationen. I starten var der et forbud mod at bygge høje bygninger omkring Skjern Vindmølle. Møllen havde brug for vind til at dreje rundt, og høje bygninger ville skærme for vinden. Men efterhånden kunne det ikke håndhæves mere. Vindmøllen fik ikke vind nok, og der skulle en krig til, for at Skjern Vindmølle ikke sygnede hen. Under Første Verdenskrig fik man atter brug for vindkraft, og møllen blev derfor flyttet på Marupvej udenfor byen. Her var der mere vind, og vindmøllen kunne nu trække SkjernSpeciel for børn er det en dejlig oplevelse, at se hvorledes man malede melet. Der kan købes mel på stedet, og hvad er sjovere end at tage en pose mel med hjem til at bage boller af?

http://www.levendehistorie.dk/Forside-15.aspx#.VEzxKst0wdU

Velkommen til Bundsbæk Mølle
Når I besøger Bundsbæk Mølle, får I en kombineret oplevelse af historie, hygge og natur. Den gamle vandmølle fra 1843 drejer lystigt rundt, mens vandet plasker ned over møllehjulet. På loftet over møllen arbejder mølleren med at male mel, mens hele træværket stemningsfuldt knager under møllehjulets arbejden. Indenfor i de hyggelige møllestuer har møllerfruen kaffe og kagebord klar, som serveres ved de flot dækkede borde. I øst- og vestfløjen kan I gå på opdagelse i den faste rakkerudstilling om rakkernes farverige liv som udstødte, og i den flotte udstilling om købmandsliv gennem de sidste 200 år. Bundsbæk Mølle er omkranset af det fredede naturområde, Bundsbæk Naturpark, som i særdeleshed er en gåtur værd. Her kan I se den smukke natur, betragte de legesyge vildheste, opdage Alfio Bonannos enestående Land Art og se rakkerhuset i Bjørnemosen. På Bundsbæk Mølle er I garanteret en hyggelig dag for alle i familien!

http://www.levendehistorie.dk/Forside-8.aspx#.VEzx1ct0wdU

Gåsemandens Gård
er oprindeligt et gammelt hede landbrug fra 1789. I dag kan I opleve husflidens historie i gårdens autentiske bygninger, hvor de gamle håndværk og husflid lever i bedste velgående.

Trænger I til at slappe af og nyde en kop duftende kaffe, serverer vi den i Madam Blå-kander i gårdens hyggelige, lille køkken, hvor I kan nyde en afslappende stund.

http://www.levendehistorie.dk/Forside-4.aspx#.VEzyFst0wdU

Velkommen til Bork vikingehavn
Hver dag står en fortællelysten viking klar til at tage jer med på den gratis offentlige rundvisning, som giver et spændende indblik i vikingetiden og Bork Vikingehavns historie. Tag familien under armen og lad os give jer en 1000 år gammel oplevelse, I sent vil glemme. I offerlunden kan I ofre til de nordiske guder, og i Vikingehallen kan børnene klæde sig ud som vikinger.

http://www.levendehistorie.dk/Forside-2.aspx#.VEzycMt0wdU